Folketingets Ombudsmand

Folketingets Ombudsmands Beretning 2009

Embedets almindelige forhold

Jens Møller

Embedets almindelige forhold

Af Jens Møller
Direktør   

Hvert år siden 1955 har Folketingets Ombudsmand afleveret en beretning om sin virksomhed til Folketinget. I år ser beretningen anderledes ud, og denne ændring af form og omfang skal have et par ord med på vejen.

I Ombudsmandens beretning har der altid været et naturligt fokus på at få viderebragt de principielle sager som har været behandlet i løbet af året. Men det nuværende omfang er i de senere år nået op på omkring 1000 sider. Med etableringen af hjemmesiden http://www.ombudsmanden.dk/ og med ombudsmandens egen database i Retsinformation er det blevet muligt at finde frem til de principielle sager efterhånden som de udvælges til offentliggørelse; der er derfor ikke samme behov som tidligere for at optage sagerne i den årlige trykte beretning.

En anden væsentlig begrundelse for at ændre beretningens form og indhold har været ønsket om at følge op på bestræbelserne på at forbedre læsbarheden af embedets udtalelser, breve og andre skriftlige produkter med en moderniseret udgave af husets centrale publikation – den årlige beretning.

På denne baggrund præsenteres beretningen i en ny form. Vægten ligger på at give en mere generel og tværgående præsentation af ombudsmandens arbejde. Bagest i bogen findes en cd-rom. Her er lagt de sager, egen drift-rapporter og inspektioner med tilhørende opfølgninger som tidligere har været trykt i kapitlerne om ”Sager af almindelig interesse” og ”Egen drift-projekter og inspektioner”, herunder Folketingets Ombudsmands redegørelse for arbejdet med ligebehandling af mennesker med handicap.

Folketinget vedtog den 19. maj 2004 at ratificere FN’s valgfri protokol til konventionen om tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf (OPCAT). OPCAT pålægger de deltagende stater at etablere et system med regelmæssige besøg af uafhængige instanser på steder hvor folk er berøvet deres frihed, for at forebygge tortur mv. Hver af de deltagende stater er forpligtet til at etablere en national forebyggende mekanisme til forebyggelse af tortur mv.

I efteråret 2007 blev Folketingets Ombudsmand af den danske regering udpeget til dansk national forebyggende mekanisme.

Den nationale forebyggende mekanismes opgaver er nærmere beskrevet i artikel 19 i protokollen. Hovedopgaven består i regelmæssigt at gennemføre besøg på steder hvor personer er frihedsberøvet, for at styrke beskyttelsen mod og forebyggelsen af tortur og anden nedværdigende og umenneskelig behandling. Derudover skal den nationale forebyggende mekanisme fremsætte anbefalinger til de relevante myndigheder med henblik på at forbedre behandlingen af og forholdene for frihedsberøvede personer. Endelig skal den nationale forebyggende mekanisme indgive forslag og bemærkninger vedrørende eksisterende eller foreslået lovgivning.

Der blev i 2009 oprettet 12 sager i relation til ombudsmandens funktion i forbindelse med OPCAT.

I bilag B (side 63) er der anbragt en række statistiske oplysninger – her skal blot fremhæves nogle hovedtal:

Antallet af nye sager var i 2009 4.379 mod 4.229 i 2008. Tallet for sager der blev oprettet på grundlag af en klage, steg på samme vis fra 4.089 i 2008 til 4.156 i 2009.

Tallet for sager som blev afsluttet, var i 2009 4.415 mod 4.164 i 2008, og antallet af sager oprettet i 2008 eller tidligere der pr. 1. juni 2010 afventede ombudsmandens behandling, var 109 i 2009 mod 119 i 2008.

Andelen af sager hvor der blev foretaget en såkaldt realitetsbehandling, steg fra 16,4 pct. i 2008 til 17,5 pct. i 2009. Andelen af de realitetsbehandlede sager hvor der blev givet kritik eller henstilling, steg tilsvarende fra 23,8 pct. i 2008 til 24,6 pct. i 2009.

I 36 sager valgte myndighederne at genoptage sagen allerede som følge af at ombudsmanden havde bedt om en udtalelse. I statistikken opføres sager af denne karakter under afviste sager fordi ombudsmanden netop ikke behandler sagen færdig.

Sagsbehandlingstiden ligger nogenlunde stabilt: For afviste sager er der tale om en mindre stigning fra gennemsnitligt 33,2 dage i 2008 til 36,1 dage i 2009, og for de realitetsbehandlede sager et mindre fald fra gennemsnitligt 178,7 dage i 2008 til 163,6 dage i 2009. Hertil kommer sagsbehandlingstiden for 52 sager i forbindelse med en kommuneinspektion hvor behandlingstiden, af flere grunde, trak ud i 2006-2009.

Folketingets Ombudsmand har opstillet mål for den tilstræbte sagsbehandlingstid i klagesagerne, dels for de sager der afvises, og dels for de sager der realitetsbehandles.

Målene er at 90 pct. af de klagesager som afvises, bør være afsluttet inden for to måneder. 75 pct. af de klagesager som realitetsbehandles, bør være afsluttet inden for seks måneder; efter et år skal 90 pct. af de klagesager som realitetsbehandles, være afsluttet.

Denne målsætning blev ikke nået helt på alle punkter i 2009: 85,2 pct. af de afviste klagesager blev afsluttet inden for de to måneder (regnet som 60 dage) – målet var 90 pct. Derimod blev 75,4 pct. af de realitetsbehandlede klagesager afsluttet inden for et halvt år – målet på 75 pct. blev dermed opnået. 85,9 pct. af de realitetsbehandlede klagesager var afsluttet efter et år, og her var målet 90 pct.

Den 1. maj 2010 var huset organiseret på følgende måde:

Figur 2

Direktøren og afdelingschefen for Almen Afdeling varetager i nødvendigt omfang en vis andel af de opgaver som efter loven er henlagt til ombudsmanden. De kan inden for dette område efter delegation fra ombudsmanden varetage ombudsmandens funktioner, herunder afgive endelig udtalelse i en sag. Direktøren kan endvidere foretage inspektioner. I ombudsmandens fravær overtager direktøren – og i tilfælde af at også direktøren er fraværende, afdelingschefen – ombudsmandens opgaver når ombudsmanden træffer beslutning herom, jf. ombudsmandslovens § 27. Direktøren har det overordnede ansvar for mbudsmandsinstitutionens
drift. I bilag A findes der flere oplysninger om organisation og personale.

Ombudsmanden selv og flere af medarbejderne ved embedet holder hvert år en række foredrag, dels af alment oplysende karakter, dels af mere faglig karakter om ombudsmandens virksomhed. Medarbejderne, og i et vist omfang også ombudsmanden selv, underviser også på kurser om offentligretlige emner, ligesom nogle af medarbejderne også fungerer som undervisere og censorer på landets universiteter.

Ombudsmandens og chefernes undervisningsaktiviteter kan man i øvrigt læse mere om i ombudsmandens årlige redegørelser på hjemmesiden http://www.ombudsmanden.dk/ombudsmanden/undervisningsaktivitet/.

Hvert år har embedet besøg af udenlandske gæster, ofte med meget forskellig baggrund. Fælles er dog ofte ønsket om at vide mere om den danske ombudsmandsordning, dens historie og påvirkning internationalt. Der tilbydes altid en generel orientering.

Endvidere deltager embedet i internationalt samarbejde på forskellige niveauer, bl.a. gennem en samarbejdskontrakt med Udenrigsministeriet. Kontrakten åbner mulighed for at indgå samarbejdsprojekter med ombudsmandsinstitutioner – ofte i verdens mest fattige lande.

Der er også et tæt samarbejde med andre europæiske ombudsmænd, som regel formidlet gennem Den Europæiske Ombudsmand, og med ombudsmændene i de andre nordiske lande.